Push Dim (fase puls dæmp)
Personligt lys lige ved hånden
Fagerhults nye innovation er designet til yderligere at fremme arbejdsmiljøet og forbedre lyskomforten på kontoret. Med vores Push Dim-løsning er det muligt at tilpasse lyset over den enkelte arbejdsplads, så det passer til forskellige opgaver og behov. Alt sammen med et tryk på en knap.
Du vælger selv
I kontorlandskaber, hvor der ikke altid er individuelle arbejdspladser, er det rart at vide, at lyset kan tilpasses til forskellige personlige præferencer. Medarbejdere i forskellige aldre kan have brug for forskellige lysstyrker for at se godt, og på forskellige tidspunkter af døgnet kan det være nødvendigt at justere belysningen. Med lysdæmpningsfunktionen indstiller medarbejderen selv det ønskede lysniveau, som passer til arbejdsopgaven. En afbalanceret og veljusteret belysningsløsning forbedrer arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladsen.
Læs mere om hvordan du kan optimere dit indendørs klima
Lev op til kravene
En velafvejet belysningsløsning er ikke kun en gevinst for den enkelte medarbejder. Ved hjælp af smarte innovationer, såsom Push Dim, kan hele bygningen bedre opfylde gældende byggestandarder (f.eks. WELL-standarden). Disse typer af standarder er med til at fremme medarbejderens oplevelse af arbejdsmiljøet på mange niveauer, eksempelvis i forhold til ventilation, belysning og støj. I den vestlige verden bruger vi i dag næsten 90 % af vores vågne tid indendørs. Vi ønsker, at denne tid skal tilbringes i et sundt indeklima.
Et ensartet indtryk
Denne innovation erstatter de tidligere afbrydersnore, der har haft en lignende lysstyringsfunktion. Men i stedet for sammenfiltrede snore, som normalt bindes op eller hænger i synsfeltet, giver denne løsning et mere stilrent indtryk. I et større rum bliver oplevelsen af kontormiljøet mere ensartet.
Push Dim fås med to forskellige varianter, sluk/tænd/dæmp eller tilstedeværelse/dagslysregulering + sluk/tænd/dæmp.
Kontakt os for at få mere information om Push Dim og andre smarte løsninger.
KONTAKT OS