Flimmer og LED-armaturer

Flimmer og LED er blevet et emne, men hvad handler det om? Årsagen er dels indslag på TV og publicerede nyhedssider på nettet.

Flimmer er ikke et nyt fænomen der er opstået med LED-teknikken. Det har altid været der, se sammenligningen af traditionel belysningsteknik og Fagerhults LED-aramaturer:

  • Glødelamper: 5%
  • Lysrør, magnetiskt forkobling: 30-40%
  • Lysrør, HF-forkobling: 1-2%
  • Fagerhult LED-armaturer: 1-2%

Når vi taler om flimmer så deles det op i synligt og usynligt. Synligt flimmer er det der kan opleves som blink. Der forskes en i dette og det menes at ganske få personer kan se flimmer op til 300Hz. Dog ser langt de fleste ikke flimmer fra 100Hz.

Det usynlige flimmer, dvs det med højere frekvens end det synlige, kan påvirke din hjerne og være årsag til hovedpine og træthed. Forskningen kigger på de forskellige niveauer og vi vil informere om dette når resultaterne er tilgængelige.

Tekniske løsninger

Som med al anden teknik findes der forskellige kvalitetsniveauer hvor den mest simple LED-teknik sandsynligvis også er den billigste men hvor eksempelvis flimmerniveauet kan være meget højt. Det kendte udtryk ”Man får hvad man betaler for” gælder også for LED. LED drives med jævnstrøm og afhængig af hvordan netspændingen på 50Hz udjævnes fås forskellige resultater på flimmer. De mest simple LED-lyskilder, s.k. retrofit lyskilder, kan have enmeget enkel diodebro til udjævning, som derfor genererer et flimmer på 100%. Ved hjælp af en kondensator kan flimmerniveauet reduceres men en kondensator er meget varmefølsom og derfor er det ikke sikkert at det er muligt at placere den i en sokkel. Den tilføjer desuden en omkostning som de fleste vil undgå. Det er disse lyskilder en stor del af diskussionen i medierne ser ud til at handle om. Fagerhult har nogle få produkter men her anvender vi en professionel lyskilde med et meget lavt flimmer (<2%).

Flimmerproblemet gælder også for s.k. AC-moduler, LED-moduler i kredskortform beregnet til indbygning i et armatur og som sluttes direkte til netspændingen. Disse har ofte et flimmer på mellem 30 og 100%. Vi har derfor valgt ikke at anvende disse moduler.

Vore LED-armaturer

Den overvejende del af LED-armaturerne har en separat LED-driver indbygget eller placeret udenfor armaturet. Flimmerniveauet bestemmes af driver kvaliteten. Valget af LED har ingen indflydelse. Det der afgør flimmerniveauet er driverens ripple niveau. Ripple kaldes den variation som udstrømmen fra driveren har.

Udstrømmen er "hakket", dvs hopper lidt op og ned i niveau, og dette påvirker lysniveauet. Det udtrykkes i % af total strømmen og drivere i god kvalitet har et ripple niveau på 5% eller lavere. Frekvensen bliver for en 50Hz driver 100Hz. Denne variation genererer sammen med LED-modulet, som har en vis indbygget træghed, et flimmer på 1-2% hvilket anses som flimmerfrit.

Flimmer og lysregulering

Der findes to typer lysregulering, amplitude-modulering eller puls-modulering. Amplitudemodulering, betyder at man sænker strømmen til LED-modulet. Flimmerniveauet styres af driverens ripple niveau (se ovenstående).

Ved puls modulering, er strømniveauet konstant men "hakkes" op i frekvenser hvilket betyder at strømmen til modulet med jævne mellemrum afbrydes og dermed genereres mindre lys. De fleste Puls modulerings-systemer har en frekvens på mindst 300Hz hvilket anses sikkert.

Puls modulerings-teknik bliver der sat spørgsmålstegn ved og derfor fravælger en del producenter denne teknik til fordel for amplitude regulering. Omkostningen til Puls modulering er desuden højere hvilket også er et argument for at undgå denne teknik. Der er også tilfælde hvor Puls modulering forstyrrer optisk udstyr eks. stregkodeaflæsere samt kameraer.

Fagerhults policy

Fagerhult markedsfører ikke produkter med simple Retrofit LED-lyskilder eller AC-moduler.
 
I vore produkter anvendes indbyggede eller separat placerede LED-drivere af højeste kvalitet fra anerkendte producenter. I valget af drivere stiller vi via egen policy store krav til den tekniske formåen. Vor policy kombineret med omfattende afprøvninger skaber produkter med høj teknisk kvalitet samt ydelse. 

Fagerhults produkter til arbejdspladser

Vore produkter, eksempelvis dem der er beregnet til kontorer, sygehus og skoler, har et meget lavt flimmerniveau på 1-2%, dvs samme niveau som lysrørsarmaturer med HF-forkoblingdon har.
   
Produkter beregnet til lysregulering er normalt forsynet med driver med amplitude modulering hvilket eliminerer risikoen for flimmer.
 
Hvis der af en eller anden grund anvendes Puls modulerings-teknik er laveste frekvens 300Hz hvilket følger anbefalinger.