Blænding

Synsnedsættende blænding

Blænding opstår, når en del af interiøret er mærkbart lysere end rummets generelle lyshed. Øjnene udsættes i denne situation for et stærkere lys, end de normalt er vant til. De mest almindelige årsager til blænding er armaturer og vinduer, der opleves direkte eller via reflekser inden for det normale synsfelt.

Synsnedsættende blænding

Ældre mennesker irriteres normalt mere af blænding end yngre. Det skyldes primært den uklarhed i øjets linse, der følger med alderen, men også mindre tilpasningsevne.

Blænding kan inddeles i to forskellige typer: synsnedsættende blænding og ubehagsblænding.

Synsnedsættende blænding og ubehagsblænding kan forekomme samtidigt eller hver for sig.

Synsnedsættende blænding

Synsnedsættende blænding opstår normalt, når en genstand i nærheden af den normale synsretning har en væsentligt højere lyshed eller luminans end de forhold, der normalt er i synsfeltet. Hvis øjet udsættes for generende stærkt lys, kan dets gå ud over dets tilpasningsevne, så synsevnen forringes, såkaldt kontrastreduktion.

Denne kontrastforringelse kan være tilstrækkelig til at gøre væsentlige detaljer usynlige og dermed reducere evnen til at løse synsopgaver. Hvis den blændende lyskilde er direkte i sigtelinjen, kan der desuden opstå mærkbare efterbilleder.

Den mest almindeligt forekommende kilde til synsnedsættende blænding inden døre er solen og himlen set gennem et vindue eller dårligt afskærmede lyskilder, som betragtes direkte eller via refleksion.

Synsnedsættende blænding skal derfor forebygges ved at anvende velafskærmede armaturer foran lyskilderne (se tabellen).

Den laveste afskærmningsvinkel for lyskilders luminanser

Lyskildens luminans [kcd/m²]
Mindste afskærmningsvinkel
20 til < 50 15°
50 til < 500 20°
≥ 500 30°

De værdier, der er angivet i tabellen, omfatter ikke armaturer med udelukkende indirekte lys eller armaturer, som er monteret under normal øjenhøjde.

For armaturer, hvor lyskilden i stedet er afskærmet md en eller anden form for optik, angiver standarden i stedet værdier for maksimale middelluminanser fra 60-90 grader.

Kontakt os, så vi kan drøfte dit næste projekt

Vi ved, at både udfordringer og behov er forskellige, alt efter hvem du er, og hvilken fase af projektet du er i. Vores viden om projekteringsprocessen gør at vi altid er klar, til at rådgive dig, så du opnår det mest optimale resultat.