Beregning af blændingstal
Graden af ubehagsblænding kan for indendørsanlæg klarlægges ved at foretage en blændingstalberegning i henhold til UGR-metoden.
De krav til blændingstal, der fremgår af EN 12464-1, vedrører den højeste middelværdi for belysningen. UGR-metoden (Unified Glare Rating) er beskrevet i CIE's publikation nr. 117-1995.
UGR-blændingstallene for ubehagsblænding angives på en skala, som i praksis går fra 13 til 28, og hvor det største blændingstal angiver den kraftigste blænding. Den mindste forskel mellem blændingstallene, som angiver en mærkbar forskel, er 3.
For at kontrollere, om en bestemt belysningsinstallation opfylder middelblændingstallet i standardens tabel, skal blændingstallet beregnes i henhold til den såkaldte tabelmetode (metoden er beskrevet i CIE's publikation nr. 117-1995). Denne metode forudsætter imidlertid, at armaturerne i rummet er symmetrisk placeret og har en symmetrisk lysfordeling på tværs og på langs.
Eftersom alle fastsatte grænseværdier er baseret på UGR-tabelmetoden, kan der ikke anvendes andre metoder som eksempelvis den enkelte observatørs punkter i henhold til formelmetoden. For at øge brugen af tabelmetoden er der nu et nyt bilag A i standarden, som beskriver de anbefalede metoder, når der forekommer afvigelser fra de specifikke forudsætninger. Det kan eksempelvis være uregelmæssig placering af armaturer, forskellige armaturtyper og forskelligformede rum.
Armaturproducenterne skal stille dokumentation/tabeldata til rådighed som en del af armaturets fotometriske data, så man nemt kan kontrollere belysningsanlæggets blændingstal.