Sports- og idrætsanlæg

Ishockeyhal

Ishockey er en af de hurtigste holdsport. Derfor kræves der meget lys, både for spillere, publikum og dommere. Det er en sport, der trækker et stort publikum, og hvor der også kan forekomme tv-udsendelser, og det stiller ekstra høje krav til belysningen.

Ishockeyhal

Fra tirsdagstræning til folkefest

For at alle, der opholder sig på og omkring isen, kan se, hvad der sker i spillet, kræves en god belysning. Ved kampe i de lavere serier beregnes ofte 500-600 lx på isen, og ved tv-udsendelser i de højere serier mindst 1.000 lx – i flere tilfælde endda mere. Ved tv-udsendelser er det vigtigt med flimmerfrit lys, samtidig med at der også stilles høje krav til den lodrette belysning mod kameraerne, og så bliver dette ofte det styrende krav til belysningsløsningen. I denne slags miljø er det normalt med store monteringshøjder, og derfor anbefaler vi at bruge armaturer med middel- eller smalstrålende lysfordeling. Det er også vigtigt, at lægterne omkring isen er godt oplyst i forhold til ringen, så publikum kan følge kampen og nemt kunne forlade deres plads uden fare for at falde på trapperne.  
 
Lysstyring har også stor betydning for oplevelsen i skøjtehallen, da lyset skal kunne styres alt efter, hvad der sker på isen. Ved opstilling i begyndelsen af kampen anvendes ofte et lavere lysniveau og spotlights til tydelig punktbelysning, hvorefter der hurtigt skiftes derefter til fuld belysning, når spillet starter.

Løsning med 600 lux: 68 stk. Induflex bredstrålende 21.000 lm. Monteringshøjde: 7 m. Middelbelysning: 600 lux på isen.

Løsning med 1500 lux: 129 stk. Induflex middelstrålende 21 500 lm i de midterste fem rækker. 46 stk. Induflex smalstrålende 21 500 lm i den yderste række på hver side. Monteringshøjde: 11 m. Middelbelysning: 1500 lux på isen.

Standard for sportsbelysning 

Ligesom der findes standarder inden for mange andre områder, er der en standard for belysning af idrætsanlæg. Standarden EN 12193:2018, Lys og belysning – Sportsbelysning, indeholder krav til belysning i forbindelse med forskellige sportsgrene, som er inddelt i forskellige klasser, blandt andet skoleidræt, træning og konkurrencer på alle niveauer.  

Produktforslag

Kontakt os, så vi kan drøfte dit næste projekt

Vi ved, at både udfordringer og behov er forskellige, alt efter hvem du er, og hvilken fase af projektet du er i. Vores viden om projekteringsprocessen gør at vi altid er klar, til at rådgive dig, så du opnår det mest optimale resultat.