Procesindustri
Store haller, højt til loftet, høje temperaturer, smudspartikler og behandling med forskellige typer væsker. Både omgivelserne og arbejdet i procesindustrien stiller høje krav. Så er det yderst vigtigt, at belysningen i lokalerne skaber de rette betingelser for, at alt arbejde kan udføres effektivt og uden fare for arbejdsskader.
Sikker belysning til krævende miljøer
Der er en række faktorer, der påvirker valget af belysning i procesindustrien. For at reducere vedligeholdelsen og undgå unødvendige produktionsstop anbefaler vi at bruge et armatur, der kombinerer robusthed med høj lyskomfort. En høj kapslingsklasse som IP66 og korrosionsklasse C4 skaber de rette forudsætninger for en robust belysning med lav vedligeholdelse, da armaturet kan tåle både vand og snavs. For at kunne udføre arbejdet problemfrit bør belysningsstyrken være 300-750 lx ved de mest almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Belysningen skal give et blændfrit lys uden flimmer og skabe et behageligt lysmiljø til alle slags arbejdsopgaver.
Standard
Alle brancher er forskellige, og derfor er det svært at give generelle råd, men som udgangspunkt gælder standarden EN 12464-1 for belysning af indendørs arbejdspladser. Ved lysplanlægning bør man have en god idé om overfladens layout og de opgaver, der skal udføres.