Industri og store højder

Forsendelse

Forsendelsesområdet er sidste stop på produkternes rejse gennem alle dele af virksomheden. Området anvendes i forskelligt omfang i løbet af dagen, og vi anbefaler at belysningen derfor er fleksibel og følger personalets tilstedeværelse og bevægelse.

Forsendelse

Belysning kun når det er nødvendigt

Gods og dokumenter håndteres løbende døgnet rundt, og det er vigtigt, at personalet kan læse etiketter og fragtpapirer uden problemer. Minimumskravet til belysningen i disse lokaler er 200 lux. Vi anbefaler bredstrålende armaturer for at give medarbejderne bedre afblænding og højere lyskomfort.

Lysstyring i forsendelsesområder

Disse områder anvendes intensivt på visse tidspunkter af døgnet og mere sporadisk på andre, alt efter hvornår der skal sendes leverancer afsted. Et styresystem med bevægelsessensorer kan dæmpe belysningen, når overfladen ikke er i brug, og sikre, at der altid er lys, når det er nødvendigt. Lysstyringssystemet e-Sense Move Highbay registrerer tilstedeværelse via sensorer og aktiverer et forudindstillet antal armaturer, hvilket skaber en problemfri og energieffektiv belysning i hele området.

Standard

Alle brancher er forskellige, og derfor er det svært at give generelle råd, men som udgangspunkt gælder standarden EN 12464-1 for belysning af indendørs arbejdspladser. Ved lysplanlægning bør man have en god idé om overfladens layout og de opgaver, der skal udføres. 

Produktforslag

Kontakt os, så vi kan tale om dit næste projekt

Vi ved, at udfordringer og behov varierer afhængigt af, hvem du er, og hvilken fase af projektet du arbejder i. Vores indsigt i planlægningsprocessen gør det lettere for dig at gøre det rigtigt.