Melanopisk lys gør, at mennesker får det godt
Det er ikke nok at have belysning, som gør det nemt at se og arbejde. Et rigtig godt lysmiljø understøtter også den menneskelige døgnrytme.
Belysningsstyrke kan måles på flere måder
Lys måles i lux. Enheden bruges til at beskrive, hvor meget lys der rammer en bestemt overflade, eller findes i et rum. Men vidste du, at der er forskellige former for lux? Traditionelt har lux altid refereret til såkaldt fotopisk lux. Fotopisk lux er den lysmængde, der er afgørende for det visuelle, altså den mængde lys, der skal til for, at vi kan se godt og udføre vores opgaver. Men efterhånden som forskningen har lært os mere og mere om lysets ikke-visuelle, biologiske effekter, er der etableret et helt nyt koncept inden for lysplanlægning.
Melanopisk lux påvirker døgnrytmen
Melanopisk lux er den enhed, der bruges til at måle, hvordan lys påvirker de receptorer, som styrer vores biologiske døgnrytme. Mængden og den spektrale sammensætning af det lys, vi befinder os i, har stor betydning både for, hvordan vi sover, og hvordan vi har det, når vi er vågne. Alt er naturligt og handler fra begyndelsen om, hvordan vi mennesker påvirkes af lyset fra himlen og solen, når vi er udendørs. Hvidt lys med høj farvetemperatur og intensitet øger udskillelsen af stresshormoner og gør os mere opmærksomme – på samme måde som en klar og solrig morgen. Det "melanopiske" lys, som skabes af elektrisk belysning, følger spektralfordelingen af naturligt lys inden for de bølgelængder, der påvirker vores biologiske system. På den måde kan det være med til at understøtte døgnrytmen.
Til miljøer med mennesket i centrum
Vores døgnrytme har gavn af rutiner, og derfor er melanoptisk designet belysning særlig effektiv i miljøer, hvor vi opholder os regelmæssigt og længe, f.eks. på kontoret eller i skolen. Behandlingsmiljøer som hospitaler, psykiatriske klinikker og specialboliger er eksempler på, at både patienters og sundhedspersoners sundhed drager fordel af en belysning, der understøtter en god døgnrytme.