Lys er udvikling
Hvorfor er vi så afhængige af lys for at trives? Svaret ligger i evolutionen. Gennem millioner af år har menneskets krop og psyke udviklet sig med solen og himlen i centrum.
Næsten neandertalere
At forstå, hvordan lyset påvirker os mennesker, kræver perspektiv. Der har eksisteret menneskelignende skabninger i et par millioner år, og det moderne menneske udviklede sig for 200.000 år siden. Vi mennesker har simpelthen den samme fysik og biologi som for millioner af år siden. Men den første kunstige lyskilde, glødelampen, blev først almindelig i begyndelsen af 1900-tallet. Det kunstige lys har slet ikke haft tid til at påvirke os ud fra et evolutionsmæssigt perspektiv. Når vi planlægger, bygger og belyser vores ejendomme, kan vi således regne med, at det er en samling neandertalere, der kommer til at bo der.
Dagslyset indstiller det biologiske ur
I løbet af dette lange tidsrum har vi og alle andre levende væsener tilpasset os til naturens forhold. Da vi boede på savannen, var vi udendørs næsten hele tiden, og mængden af dagslys afgjorde, hvor godt vi kunne overleve. Med den livgivende sol i centrum udviklede vi vores evner og synkroniserede vores liv med dagslyset – det vi i dag kalder den cirkadiske rytme eller "det biologiske ur".
I løbet af døgnets 24 timer tilpasses vores naturlige døgnrytme efter mængden af dagslys. Vi vågner med det første morgenlys, forhåbentligt friske og veludhvilede og klar til en ny dag. Når skyggerne bliver længere, og skumringen falder på, gearer vi ned og gør os klar til at hvile.
Det naturlige lys afbalancerer vores hormoner og påvirker dannelsen af søvnhormonet melatonin og stresshormonet kortisol. Når lysniveauet falder, øges dannelsen af melatonin, som derefter falder, når lyset vender tilbage om morgenen. I takt med at lysniveauet stiger, øges mængden af kortisol og gør os mere vågne og opmærksomme.
Derfor har vi det godt – og dårligt
Lykke er ofte noget så simpelt som en gåtur på en smuk dag, hvor man kan nyde farverne og se lyset mellem løvet. Efter blot en times tid fyldes vi med ny energi.
På samme måde påvirkes vi af fraværet af dagslys. Nogle gange er en regnfuld og overskyet dag nok til at gøre os nedtrykte. For mennesker, der bor langt oppe på den nordlige halvkugle, hvor dagslyset er begrænset i vinterhalvåret, er der også fare for at lide af sæsonbetinget depression, såkaldt sæsonbetingede affektive lidelser (SAD). Så snart man piller ved det biologiske ur og mængden af dagslys, mærker man hurtigt konsekvenserne. Enhver, som har fløjet over flere tidszoner og haft jetlag, eller som har haft natarbejde, ved præcis, hvordan det føles.
Vi ved instinktivt, at dagslys får os til at trives. Men selvom vi ved det, er det først inden for de sidste 20 år, at vi er begyndt at forstå hvorfor.