Fagerhult ✕ Hydro

Pilotprojektet, der fuldender cirklen.


Aluminium er et unikt og holdbart materiale, der kan genbruges næsten uendeligt Men som med alle andre materialer skal det håndteres ansvarligt. Mange af vores armaturer har et hus af ekstruderet aluminium, og vi vil gerne sikre, at de kan genanvendes optimalt i fremtiden. I et pilotprojekt med fokus på cirkulære processer har vi sammen med Hydro undersøgt, hvordan vi kan gøre brug af ekstruderet aluminium – samtidig med at vi bevarer materialets egenskaber.

Telenor

Genanvendelse og genbrug i et nyt lys

Når armaturer af ekstruderet aluminium normalt genanvendes, nedgraderes materialets egenskaber (downgrading) og bruges til f.eks. støbning. Pilotprojektet blev igangsat i forbindelse med Norwegian Propertys ønske om at gøre bygningen på Snarøyveien 30 i Oslo mere energieffektiv. Fagerhult fik derfor mulighed for at anvende et større antal Notor-armaturer for at undersøge potentialet for genanvendelse og cirkulære processer.

 

Innovation i fokus

Med det mål at slutte cirklen og sikre materialets kvaliteter blev armaturerne demonteret og transporteret til vores fabrik i Fagerhult, hvor de blev adskilt og sorteret. Derfra blev de sendt til Hydro, den oprindelige producent, hvor aluminiumet blev smeltet ned, forarbejdet og omformet. Gennem hele samarbejdet er cirkulære processer og bæredygtige innovationer blevet udforsket med fokus på, hvordan Fagerhult kan tage nye skridt ud over det etablerede og forventede. Sammen har vi flyttet grænserne for, hvad der tidligere var muligt – og taget et stort skridt i retning af at muliggøre processer, hvor armaturer af ekstruderet aluminium kunne håndteres cirkulært i fremtiden.

Pilotprojektet blev udført i samarbejde med Hydro Extrusion Sweden, et førende aluminiums- og energiselskab, som stræber efter en bæredygtig fremtid med det mål at skabe levedygtige samfund og udvikle naturressourcer til innovative produkter og løsninger.

Samarbejde

Cirkulære bevægelser

Med udgangspunkt i metoderne i vores pilotprojekt kan vi nu sikre kvaliteten af og genbruge aluminium i flere af vores armaturrammer – samtidig med at materialeegenskaberne og råmaterialets oprindelige værdi bevares. Derved kan det ekstruderede aluminium bruges igen og igen i samme form og kvalitet, hvilket mindsker behovet for nyudvundne råmaterialer. Derudover kan alle komponenter i de tidlige Notor-armaturer adskilles og genbruges og/eller genanvendes.

Pilotprojektet er et af flere bæredygtighedsinitiativer inden for Fagerhults fokusområde, Circular solutions. Vores mål er at imødekomme en øget efterspørgsel efter nye produkter og løsninger i 2030, der holder over tid og muliggør genanvendelse, genbrug eller genvinding.

"Aluminium er et unikt holdbart metal, som kan genanvendes næsten i det uendelige, men som alle materialer skal det håndteres ansvarligt. Sammen var vi nu i stand til at genanvende, hvad der svarer til 1.300 kg aluminium i pilotprojektet, men den store gevinst er den indsigt, vi tager med os til fremtidige projekter."

Kristian Frisk, Account Manager
 Hydro Extrusion Sweden

En linje, som fører fremad

Med pilotprojektet tager vi nu afsæt mod fremtiden og fortsætter arbejdet med at finde nye løsninger og fremtidens metoder. Vores mål er at udnytte de materialer, ressourcer og idéer, der allerede er tilgængelige, og skabe nye muligheder, der er smartere og bedre. Gennem pilotprojektet med Notor kunne vi hos Fagerhult i tæt samarbejde med Hydro lade materialer og produkter tage ny form og lyse videre – for en lysere fremtid.

Tænker du også i cirkulære bevægelser, og ønsker du at finde nye løsninger?

Har du et projekt med lignende udfordringer – eller vil du gerne vide mere om vores erfaringer, og hvordan vi fortsatte med pilotprojektet? Kontakt dit lokale salgskontor for at få mere information. Vi høres ved!