Udendørsbelysning forlænger dagen og er med til at skabe tryghed, sikkerhed og attraktive miljøer, selv når det er mørkt. Men alt lys, der er forkert rettet, bruges på det forkerte tidspunkt af dagen eller ikke har noget formål, kan betragtes som lysforurening. Derudover er det spild af energi og kan påvirke menneskers trivsel og dyrs levesteder negativt.
– Vi er os midt i en hastig udvikling, hvor biodiversiteten er truet. Det skyldes i høj grad mennesker, og belysning er en medvirkende faktor. Nogle dyr er tiltrukket af lyset, og andre undgår det, hvilket kan skabe ubalance i økosystemet, siger Henrik Sandqvist, Product and Application Manager for Outdoor Lighting hos Fagerhult.
Henrik Sandqvist, Product and Application Manager for Outdoor Lighting hos Fagerhult
I dag er der dog begrænsede standarder for, hvilken belysning der skal bruges hvor og hvornår. Bioinclusive Lighting handler om lys, som er godt for menneskers velbefindende og byudviklingen, som samtidig påvirker biodiversiteten så lidt som muligt.
– Som armaturproducenter er vi klar over, at vi er med til at øge mængden af lys. Netop derfor kan vi også blive en del af løsningen. Vi følger forskningen og vejledende standarder og lytter til dem, der ved mere, end vi gør. Vi vil gerne være på forkant, og i produktudviklingen har vi altid Bioinclusive Lighting i tankerne. Vores armatur Evolume 1 er også blevet anvendt i et studie sammen med universitetet i Gävle og RISE, og vi er glade for at samarbejde med andre om at finde fremtidens løsninger.
Et mørkere lysmiljø
I dag kan omkring 80 % af verdens befolkning ikke se stjernehimlen. Årsagen er himmelglød – spildlys, som reflekteres op i himlen. Fænomenet er svært at måle, men som med andre former for lysforurening kan det have en negativ effekt på mennesker, dyr og miljøet.
– Ligesom vi slukker lyset efter os, når vi forlader et rum, skal udendørsbelysningen slukkes eller dæmpes, når der ikke længere er mennesker i nærheden. Her er det meget tydeligt, at det rigtige lys på det rigtige sted og tidspunkt spiller en vigtig rolle.
– Ligesom vi slukker lyset efter os, når vi forlader et rum, skal udendørsbelysningen slukkes eller dæmpes, når der ikke længere er mennesker i nærheden. Henrik Sandqvist
Da belysning kan påvirke arters levesteder, skal belysningen i højere grad tage hensyn til økosystemet. Ved udskiftning eller installation af ny belysning er det vigtigt at stille spørgsmålet: Hvad er formålet med belysningen? Hvordan påvirker den miljøet, mennesker, dyr og naturen?
– Vores grundtanke er, at al belysning skal have et formål og den rigtige karakter og styrke. Den skal tilpasses i mængde og kun rettes, hvor det er nødvendigt. Da lysets karakter styres af dets spektralfordeling, vil vi gerne undgå lys i de lavere bølgelængder. Den generelle anbefaling er derfor at bruge så varmt lys som muligt.
Annika Jägerbrand (Universitet i Gävle), Maria Nilsson Tengelin (RISE) og Henrik Sandqvist (Fagerhult).
Adaptiv belysning kan også tilpasse lysintensiteten og spektralfordelingen, og tidsstyring og tilstedeværelseskontrol muliggør belysning, lige når det er nødvendigt.
– Det er ikke noget nyt, og det er ikke noget, vi kan løse i dag. Men en god start er at få hjælp af en lysdesigner med godt kendskab til udendørsbelysning, som ser på helheden i sin løsning. Vi fortsætter med at fokusere på at finde en inkluderende tilgang, når vi skaber lys til mennesker i balance med økosystemet, slutter Henrik Sandqvist.
Produkt i fokus: Evolume
Armaturserien Evolume har god lyskomfort og fås nu med flere valgmuligheder og farvetemperaturer: 2700K, 2200K og PC Amber samt med adaptivt lys. Det betyder, at intensitet, bølgelængdefordeling og distribution kan tilpasses ud fra behov, tid og tilstedeværelse – og god mulighed for at tage større hensyn til dyr og natur.
Vores syn på Bioinclusive Lighting
Det rigtige lys på rigtige sted og tidspunkt. Med Bioinclusive Lighting ønsker vi at gøre det lettere at træffe kloge valg, se udendørsbelysning i et større perspektiv og inkludere økosystemet i lysplanlægningen.
Læs mereRelaterede nyheder
Undersøgelser viser vejen – hvordan påvirker lysforurening dyr og mennesker?
Måling af den effekt, lys har på mennesker og dyr, er kompleks. For at vælge den rigtige belysning i fremtiden er der behov for mere viden – og flere standarder for beslutningstagere at forholde sig til. Forskningsinstituttet RISE arbejder med at udvikle målemetoder til at karakterisere de belyste omgivelser og derved danne grundlag for fremtidige standarder. Dette omfatter også evaluering af accepten af nye belysningsløsninger, som er udviklet med forhåbningen om at mindske miljøpåvirkning. Lysforurening påvirker både mennesker og dyr, men det er ikke let at vide, hvad der er det rigtige lys for hvert sted – og hvilket lys mennesker og dyr trives bedst i. For at kunne træffe velbegrundede beslutninger i fremtiden er der brug for mere viden. Maria Nilsson Tengelin er fysiker og forsker i fotometri og radiometri ved RISE – Research Institutes of Sweden. Hun arbejder bl.a. med måling af lys og lysrelaterede forskningsprojekter, som danner grundlag for standarder og retningslinjer for udendørsbelysning. – Mere viden gør det muligt at træffe mere afbalancerede beslutninger. Der er ingen løsninger, der passer til alle situationer, men ud fra de gældende betingelser kan man finde en vej frem, siger Maria Nilsson Tengelin. Maria Nilsson Tengelin, fysiker og forsker ved RISE. Omhyggelige undersøgelser I projektet "Energieffektiv udendørsbelysning med reduceret lysforurening" arbejdede Maria Nilsson Tengelin sammen med Annika Jägerbrand fra University of Gävle og Alp Durmus fra Penn State University, USA. Under projektet blev der bygget et testområde med en gang- og cykelsti i et naturområde i udkanten af Borås i det sydlige Sverige. I en uge blev den eksisterende belysning slukket, og der blev opsat midlertidige belysningsarmaturer fra Fagerhult. Armaturerne havde forskellige korrelerede farvetemperaturer: neutral hvid (3000 K), varm hvid (2200 K) og orange (1800 K). Hvert armatur var udstyret med to forskellige typer optik: en, der gav en bred spredning af lyset, og en afskærmet, som gav mere lys på vejen og næsten intet til siderne. Det var således muligt at undersøge forskellige farvetemperaturer samt smal og bred lysspredning i forskellige kombinationer. Installationen blev evalueret med traditionelle jordbaserede lysmålinger og med en nyudviklet metode, hvor en drone blev brugt til at måle, hvordan lyset bredte sig op i himlen og videre ud i omgivelserne. I undersøgelsen blev 56 personer bedt om at gå på stien og udfylde et spørgeskema om deres oplevelse af belysningsmiljøet ved de forskellige belysningsindstillinger. Billedet er fra Simrishamn, hvor Fagerhults belysning lyser byen op. – Deltagerne skulle blandt andet angive, hvilken belysning de foretrak, og om de var klar til at gå på kompromis, hvis det gavnede miljøet. Målet med projektet var at finde ud af, hvordan man kan måle mængden af lysforurening på en pålidelig måde, og hvordan vi kan reducere de negative effekter af udendørsbelysning, samtidig med at belysningsmiljøet er godt for mennesker, udtaler Maria Nilsson Tengelin. Det absolutte flertal af deltagerne foretrak det hvide lys (2200 K og 3000 K), og kun en meget lille andel svarede, at de foretrak det orange lys. Da de blev spurgt, om de kunne acceptere en anden belysning af miljø- eller energimæssige årsager, steg andelen af deltagere, der kunne tænke sig orange belysning. – Feltforsøget viste, at 1800 K giver en dårligere synlighed og oplevelse af sikkerhed, og generelt følte kvinder, at miljøet føltes mindre trygt. Men accepten af orange lys øges med bevidstheden om, at man tager mere hensyn til miljøpåvirkningen. Quote Block - Maria En ny målemetode Det næste samarbejdsprojekt handler om videreudvikling af målemetoderne. Målet er at udvikle en ny metode til vurdering og måling af lysspild i bevaringsværdige byrum og vandløb. – Vi ser på, hvilke punkter, med hvilke parametre og hvor mange målinger der skal foretages for nøjagtigt og pålideligt at kunne vurdere lysets miljøpåvirkning. Projektet handler også om at definere, hvad der skal indgå i en standard. Lige nu måler man lyset med fokus på, hvordan det opfylder sin funktion for mennesker på vejen, og hvordan det reflekteres i ansigtet på modkørende – så det ikke blænder eller virker forstyrrende for mennesker i omgivelserne. Imidlertid måler man ikke spildlys i de geometrier og niveauer, der kan have betydning for dyr og planter. Grundlaget for nutidens standarder er baseret på grænseværdierne for menneskelig erfaring, men de nye grænseværdier skal også relateres til dyrene og naturen. – Mange har rigtig gode ambitioner, men vi har endnu ikke tilstrækkelig dokumentation til at sige, hvordan de skal måle, eller hvad de skal forholde sig til. Der udføres hvert år mange miljøundersøgelser, men de er ofte ikke designet, så resultaterne kan bruges til at planlægge belysningen. Med nye retningslinjer og en gennemarbejdet standard ville vi have bedre vilkår og forhåbentlig gøre en stor forskel, slutter Maria Nilsson Tengelin. Dette er del to af tre i vores artikelserie om Bioinclusive Lighting. Næste gang skal vi møde Henrik Sandqvist, produktchef for udendørsbelysning hos Fagerhult, som vil fortælle om, hvordan vi tilpasser vores belysningsløsninger til både menneskers og dyrs behov. Du kan finde den forrige artikel her. Annika Jägerbrand (universitetet i Gävle), Maria Nilsson Tengelin (RISE) and Henrik Sandqvist (Fagerhult).
Mer hensyn til økologi med mindre lys og smartere styring
Udendørsbelysning kan påvirke dyrearter og mennesker på forskellige måder, og summen af de negative effekter af kunstigt lys defineres som lysforurening. Annika Jägerbrand er Professor og universitetslektor i biologi ved universitetet i Gävle – og arbejder på at skabe en klarere sammenhæng mellem brugen af udendørs belysning og reduceret miljøpåvirkning. Mængden af oplyste områder er stigende såvel i Europa som globalt, og i dag er der få steder tilbage, som er helt upåvirket af kunstigt belysning og himmelglød. Annika Jägerbrand forsker bl.a. i bæredygtig byudvikling og lysforurening og dens indvirkning på arter og økosystemer ved universitetet i Gävle nord for Stockholm. Hun er toneangivende på området både i Sverige og internationalt og arbejder med standardisering, som vejleder beslutningstagere vedrørende belysning i beskyttede naturlige miljøer. Historien gentager sig I begyndelsen af det 20. århundrede var spørgsmålet om stadig mere oplyste byer lige så relevant som i dag. Annika viser et avisudklip fra forrige århundredeskifte, hvor kunstig gadebelysning begyndte at lyse Stockholm op. – Se, man ville have, at der skulle være “lige så lyst som om dagen”. I dag, hundrede år senere, er vores tænkning præget af mange af disse ubevidste overbevisninger. Vi har i dag 150.000 lyskilder alene i Stockholm, og antallet stiger hvert år. Når nye områder og veje udbygges, udvides det oplyste område normalt, hvilket medfører, at flere levesteder og arter påvirkes negativt af lysforurening. En stor del af problemet er, at der ikke findes fælles retningslinjer eller begrænsninger for, hvad der er optimalt og den rigtige type lys for både mennesker og dyr. – Vi har for eksempel ingen standarder, der forhindrer lys over horisontlinjen for andre lyskilder end vejbelysning, som er reguleret til en vis grad. Det er mærkeligt, for på den ene side er det et stort spild af energi, og på den anden side giver det himmelglød og en masse lysforurening. Dette ses også tydeligt på satellitbilleder. Internationalt er der generelle retningslinjer, men de anvendes sjældent af beslutningstagere i Sverige. Quote block - Annika Spørgsmålet om de klimamæssige konsekvenser af lysforurening blev for alvor taget op i begyndelsen af det 20. århundrede. De første undersøgelser var imidlertid ikke evidensbaserede, men var mere baseret på observationer. – Da der ikke blev lavet målbare studier, er det svært at publicere og sammenligne resultaterne. I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning. For at gøre fremskridt på dette område er der behov for klare tærskelværdier og en større forståelse af, hvordan forskellige arter påvirkes af kunstigt lys i mørke. – I internationale diskussioner fokuseres der let på astronomisk lysforurening frem for miljøpåvirkningen. Men det er ikke helt den samme type handling. Astronomerne fokuserer på det lys, der spredes opad, og på at anvende lavere farvetemperaturer. Inden for miljøet er det vigtigere slet ikke at have lys, især i følsomme miljøer, og kombinere forskellige tiltag for at reducere påvirkningen generelt. Der er vi ikke endnu. Styring med tredjepartsdata I dag findes der teknologi, som understøtter et reduceret forbrug af kunstigt lys, og med styring baseret på tredjepartsdata er det muligt at undgå miljømæssigt følsomme perioder. Belysningen kan tilpasses klækningsperioder, og når trækfuglene er aktive eller styres af temperaturen. Insekter er for eksempel ikke aktive hele tiden, og meget lidt, når temperaturen er under ti grader. – I dag er der meget information at læne sig op ad, hvis man vil undgå at forstyrre bestemte grupper. Al belysning er til for os mennesker, og vi er nødt til at ændre vores tilgang fra at forvente, at udemiljøer altid er maksimalt oplyst døgnet rundt, til at gå på kompromis. Mange mennesker generes også af spildlys i deres soveværelser, så der kan være flere fordele ved mere hensynsfuldt lysdesign. Men belysning er et problem, der berører mennesker. Mens borgerne ofte ønsker mere belysning og lysere udemiljøer, f.eks. omkring huse eller langs gang- og cykelstier, ønsker miljøeksperter at værne om beskyttede arter og natur. – For dem handler det om at tænke over, hvordan levesteder kan bevares i naturligt mørke omgivelser. Derfor er der i dag brug for mere forskning for at finde en god balance og mere hensynsfuld belysning for dyr og natur, slutter Annika Jägerbrand. Denne artikel er første del af tre i vores artikelserie om »Bioinclusive Lighting« - belysningsløsninger, der opfylder menneskers behov for lys i balance med økosystemet. I næste artikel møder vi forsker Maria Nilsson Tengelin fra RISE, som fortæller om et feltstudie, som Fagerhult har deltaget i.