Mer hensyn til økologi med mindre lys og smartere styring

Mængden af oplyste områder er stigende såvel i Europa som globalt, og i dag er der få steder tilbage, som er helt upåvirket af kunstigt belysning og himmelglød.

Annika Jägerbrand forsker bl.a. i bæredygtig byudvikling og lysforurening og dens indvirkning på arter og økosystemer ved universitetet i Gävle nord for Stockholm. Hun er toneangivende på området både i Sverige og internationalt og arbejder med standardisering, som vejleder beslutningstagere vedrørende belysning i beskyttede naturlige miljøer. 

Historien gentager sig

I begyndelsen af det 20. århundrede var spørgsmålet om stadig mere oplyste byer lige så relevant som i dag. Annika viser et avisudklip fra forrige århundredeskifte, hvor kunstig gadebelysning begyndte at lyse Stockholm op.

– Se, man ville have, at der skulle være “lige så lyst som om dagen”. I dag, hundrede år senere, er vores tænkning præget af mange af disse ubevidste overbevisninger. Vi har i dag 150.000 lyskilder alene i Stockholm, og antallet stiger hvert år. Når nye områder og veje udbygges, udvides det oplyste område normalt, hvilket medfører, at flere levesteder og arter påvirkes negativt af lysforurening.

En stor del af problemet er, at der ikke findes fælles retningslinjer eller begrænsninger for, hvad der er optimalt og den rigtige type lys for både mennesker og dyr.

– Vi har for eksempel ingen standarder, der forhindrer lys over horisontlinjen for andre lyskilder end vejbelysning, som er reguleret til en vis grad. Det er mærkeligt, for på den ene side er det et stort spild af energi, og på den anden side giver det himmelglød og en masse lysforurening. Dette ses også tydeligt på satellitbilleder. Internationalt er der generelle retningslinjer, men de anvendes sjældent af beslutningstagere i Sverige. 

Spørgsmålet om de klimamæssige konsekvenser af lysforurening blev for alvor taget op i begyndelsen af det 20. århundrede. De første undersøgelser var imidlertid ikke evidensbaserede, men var mere baseret på observationer.

– Da der ikke blev lavet målbare studier, er det svært at publicere og sammenligne resultaterne. I dag finder man omfattende effekter og påvirkninger på store grupper som insekter, fugle og flagermus, men det er stadig ikke tilstrækkeligt fremhævet i forbindelse med belysning og for at undgå påvirkning.

For at gøre fremskridt på dette område er der behov for klare tærskelværdier og en større forståelse af, hvordan forskellige arter påvirkes af kunstigt lys i mørke.

– I internationale diskussioner fokuseres der let på astronomisk lysforurening frem for miljøpåvirkningen. Men det er ikke helt den samme type handling. Astronomerne fokuserer på det lys, der spredes opad, og på at anvende lavere farvetemperaturer. Inden for miljøet er det vigtigere slet ikke at have lys, især i følsomme miljøer, og kombinere forskellige tiltag for at reducere påvirkningen generelt. Der er vi ikke endnu. 

Styring med tredjepartsdata

I dag findes der teknologi, som understøtter et reduceret forbrug af kunstigt lys, og med styring baseret på tredjepartsdata er det muligt at undgå miljømæssigt følsomme perioder. Belysningen kan tilpasses klækningsperioder, og når trækfuglene er aktive eller styres af temperaturen. Insekter er for eksempel ikke aktive hele tiden, og meget lidt, når temperaturen er under ti grader.

– I dag er der meget information at læne sig op ad, hvis man vil undgå at forstyrre bestemte grupper. Al belysning er til for os mennesker, og vi er nødt til at ændre vores tilgang fra at forvente, at udemiljøer altid er maksimalt oplyst døgnet rundt, til at gå på kompromis. Mange mennesker generes også af spildlys i deres soveværelser, så der kan være flere fordele ved mere hensynsfuldt lysdesign. 

Men belysning er et problem, der berører mennesker. Mens borgerne ofte ønsker mere belysning og lysere udemiljøer, f.eks. omkring huse eller langs gang- og cykelstier, ønsker miljøeksperter at værne om beskyttede arter og natur.

– For dem handler det om at tænke over, hvordan levesteder kan bevares i naturligt mørke omgivelser. Derfor er der i dag brug for mere forskning for at finde en god balance og mere hensynsfuld belysning for dyr og natur, slutter Annika Jägerbrand. 

Denne artikel er første del af tre i vores artikelserie om »Bioinclusive Lighting« - belysningsløsninger, der opfylder menneskers behov for lys i balance med økosystemet. I næste artikel møder vi forsker Maria Nilsson Tengelin fra RISE, som fortæller om et feltstudie, som Fagerhult har deltaget i.