Lyskomfort til industrien
Alle industriarmaturer er et kompromis mellem lysstrøm, spredningsvinkler og lyskomfort. En god industribelysning skal ikke bare dække behovet for lys fra forskellige højder med forskellig lysspredning. Den skal også skabe et godt lys til dem, der arbejder i lyset. Med god belysning mener vi både lysets kvalitet, hvor Hero har CRI 80 og en farvetemperatur på 4.000 K, og god lyskomfort med hensyn til blænding.
I forbindelse med udviklingen af Hero har vi lige fra starten stillet krav til lyskomforten. Vi har foretaget utallige tests, både rent visuelle tests og tekniske målinger i vores eget laboratorium.
Mange varianter af Hero opfylder UGR 22, hvilket er et krav i de fleste industriapplikationer.
Monteringsmulighederne med Hero
For at gøre installationen nemmere kan Hero monteres på mange forskellige måder. Eftersom vi tilbyder forskelligt monteringstilbehør, kan vi med god grund sige, at vi har dækket alle tænkelige monteringsmåder.
Hero kan monteres i loftet, enten enkeltvis eller to styk ved siden af hinanden. Det kan også suppleres med et justerbart beslag, som muliggør montering på et skråt loft eller vinklet montering på væggen. Derudover kan Hero nedpendles i en wire eller monteres på wire eller rør. Hero kan også indbygges i loftet, eksempelvis i loftet over benzinpumperne på en tankstation.
Energi er penge
Alle versioner af Hero udsender over 130 lm/W, hvilket er fantastisk sammenlignet med de fleste gængse løsninger. Men industribelysning er mere end bare en masse lys per kW. Det handler også om muligheden for at tilpasse lysanlægget til det faktiske behov. Armaturerne behøver sjældent at lyse 100 % døgnet rundt.
I de fleste industrianlæg står belysningen for en relativt lille del af det samlede energiforbrug. Men selvom det udgør en lille del, kan omkostningerne være store. For at finde et godt mix af lys, komfort og energiforbrug, skal der anvendes lysstyring. Hero fås naturligvis med DALI og CLO (konstant lysstrøm), hvilket gør det muligt at sikre, at der er den rette lysmængde på rette sted og på rette tidspunkt.