Bioinclusive lighting

Lys til mennesker, i balance med økosystemet.

Belysning er vigtig for mennesker. Den forlænger dagen, viser vejen og giver os tryghed. Samtidig påvirker den biodiversiteten, bidrager til lysforurening og kan have en negativ indvirkning på menneskers sundhed. Med Bioinclusive Lighting ønsker vi at skabe belysningsløsninger, der opfylder menneskers behov for lys, som er i balance med økosystemet – og for en mere bæredygtig fremtid.

Hvordan påvirkes vi af dårlig belysning?

Lysforurening er al unødvendig og overdreven brug af kunstigt lys. I takt med at offentlige, kommercielle og private udendørsmiljøer er oplyst i døgnets mørke timer, stiger mængden af oplyste områder på globalt plan i et hurtigt tempo. 

Menneskers sundhed  

Lysforurening kan have direkte og indirekte effekt på menneskers velbefindende. Lys, der skinner ind i et soveværelse, kan f.eks. opleves som forstyrrende, hvilket igen kan skabe irritation og søvnproblemer.  

Energispild 

Alt lys som bruges unødvendigt er spild af energi. Ligesom vi slukker lyset efter os, når vi forlader et rum, bør vi også sørge for, at udendørsbelysningen slukkes eller dæmpes, når der ikke er nogen mennesker i nærheden. 

Background

Nattehimlen 

Omkring 80 % af verdens befolkning ser ikke stjernehimlen. Årsagen er himmelglød eller såkaldt Sky Glow, dvs. spildlys, der reflekteres op i himlen. Fænomenet er svært at måle, men som med andre former for lysforurening kan det have en negativ effekt på mennesker, dyr og miljøet. 

Indvirkning på dyr og økosystemer

Dyr afkoder lys for at orientere sig, finde mad, undgå rovdyr og kommunikere. De fleste arter er følsomme over for blåt lys og lysets lavere bølgelængder (under 500 nm). Det påvirker adfærden og kan ændre adgangen til naturlige levesteder og føde, hvilket fører til ringere overlevelse og reproduktion. Ved at begrænse andelen af lys i de lavere bølgelængder reduceres den negative indvirkning på økosystemet. 

Fremtidens løsninger – for mennesker og biodiversitet

Bioinclusive Lighting handler om lys, som er godt for menneskers velbefindende og byudviklingen, men som samtidig påvirker biodiversiteten så lidt som muligt. Som belysningsleverandør er vi bevidste om, at vi bidrager til at øge mængden af lys. Netop derfor kan vi også blive en del af løsningen. Vi følger forskningen og vejledende standarder, og vi lytter til dem, der ved mere, end vi gør. Samtidig vil vi gerne være et skridt foran. Vi deltager i undersøgelser og forskningsprojekter, og vi samarbejder med en række aktører om at finde fremtidens løsninger sammen.  



Det gode lys – hvordan inkluderer vi miljøet? 

Med Bioinclusive Lighting inkluderer vi miljøet, og hvordan vi minimerer belysningens indvirkning på det. Kernen i ansvarsfuld belysning er det rette lys, på rette sted, på rette tidspunkt. 

I filmen fortæller Henrik Sandqvist, der er Product and Application Manager for Outdoor, mere om, hvordan vi hos Fagerhult arbejder med at skabe gode lysmiljøer – for både mennesker og økosystemer. 

Den rette belysning 

Alt lys skal have et klart formål. Før installation eller udskiftning af permanent belysning bør man stille spørgsmålet: Er denne belysning nødvendig, og er det den rette mængde? Hvordan vil omgivelserne, miljøet og dyrelivet blive påvirket? Det rette lys inkluderer også faktorer som farvetemperatur, bølgelængdefordeling, farvegengivelse og lysniveauer.

Husk...

...at vælge så varm en farvetemperatur som muligt.

...at begrænse lys i de lavere bølgelængder (under 500 nm).

...at lyset ikke skal være lysere end nødvendigt.

Det rette sted 

For at undgå lysforurening og unødvendig energianvendelse er det vigtigt, at lyset rettes derhen, hvor der er brug for det. Vi udvikler og tilbyder forskellige typer af lysfordeling, der er optimeret til at rette lyset mod præcis det rette sted. 

Det rette tidspunkt 

Menneskers behov for belysning varierer i løbet af døgnet og aktiviteten på stedet. Lyset bør kun bruges, når det opfylder disse behov. Med adaptiv belysning kan både lysintensitet og lysets spektrale fordeling tilpasses, og med tidsstyring eller bevægelsesstyring aktiveres lyset på det rette tidspunkt.

Den rette belysningsløsning 

Vores produkter til udendørsbelysning til gade og vej fås med et bredt udvalg af lysstrøm, optimeret lysfordeling og smart styring. De udvikler sig for at holde over en lang tid, klargøre alle typer af miljøer og skabe god visuell komfort, hvor belysningen er en positiv oplevelse – både for den som ser lyset på håll og for den, som befinder sig i lyset.

Evolume

Evolume er en serie af vejrbestandige, stolpemonterede armaturer med høj ydeevne og god lyskomfort. Armaturet fås nu med flere valgmuligheder og farvetemperaturer: 2700K, 2200K og PC Amber samt med adaptivt lys. Det betyder, at intensitet, bølgelængdefordeling og distribution kan tilpasses ud fra behov, tid og tilstedeværelse - og gode muligheder for at tage større hensyn til dyr og natur. 

birds

Vil du skabe fremtidens løsninger – for både mennesker og naturliv?

Med Bioinclusive Lighting ønsker vi at gøre det lettere at træffe kloge valg, se udendørsbelysning i et større perspektiv og inkludere økosystemet i lysplanlægningen. Kontakt os, så fortæller vi dig mere om, hvordan du kan skabe en belysningsløsning, der tager hensyn til mennesker, nattehimlen og biodiversiteten. Vi høres ved!