Belysning for industri og høje højder
Når man siger industri, tænker mange på produktion, men det kan lige så godt være belysning til bilværkstæder, logistikcentre, supermarkeder eller ankomsthaller i lufthavne. Fællesnævneren er i de fleste tilfælde en høj monteringshøjde med deraf følgende vanskelig montering og besværlig vedligeholdelse. Derudover kræves en høj lysstrøm for at få lyset ned på gulvet.
Vores armaturløsninger skaber ikke kun det lys, der skal bruges til driften – de er også med til at skabe en bæredygtig løsning ud fra et energimæssigt synspunkt. Ved at vælge optimerede armaturer, der giver færre installationspunkter og den rette lysstyring til opgaven, kan vi minimere både energiomkostninger og vores materialeressourcer.
Få al din fokus på driften
Monteringshøjden kan gøre vedligeholdelsen kompliceret, særligt hvis driften foregår døgnet rundt. Driften kræver konstant lys, og hvis lyset skal afbrydes i forbindelse med vedligeholdelse, koster det både tid og penge. Med en løsning fra Fagerhult kan du med god samvittighed glemme alt om armaturerne, indtil de skal udskiftes. Vores industriarmaturer fås i mange forskellige udførelser, når det gælder lysstrøm og lysfordeling. Det er altid muligt at finde den perfekte løsning, også selvom lyset skal langt ned, i en trang lagergang, eller belyse et åbent opstillingsareal i et logistikcenter.
Induflex
Vores driftssikre og kraftfulde armatur Induflex, er en god løsning uanset om du driver virksomhed inden for detailhandel, lager, sport eller industri. Takket være en lang levetid, et lavt energiforbrug og det høje lysudbytte er det optimalt til arealer, hvor vedligeholdelse og service af armaturer er besværlig og/eller indebærer dyre driftsafbrydelser.
Spar nemt energi med CLO
Den bedste måde, vi kan gøre en forskel på i dag, er ved at mindske energiforbruget, når vores armaturer er i brug. To måder at gøre dette på, er at bruge opkoblede armaturer med styring og armaturer med konstant lysstrøm – Constant Light Output (CLO) L100.
CLO på L100 indebærer, at de har samme lysniveau efter 100.000 timers brændetid, som ved idriftsætning. CLO gør det nemt at spare energi, og du får en højere vedligeholdelsesfaktor og et mere optimeret anlæg. Vi sparer på energien, af hensyn til fremtiden.
Hero
Vores robuste high-bay armatur Hero, er udviklet til industri faciliteter, lager lokaler og sportshaller med monteringshøjder på op til over 20 meter. Med et armaturhus i støbt aluminium og hærdet glasskive eller PMMA-skive, giver Hero beskyttelsesklasse IP66 og med PMMA-skive opnås IK 10. Den er også alsidig med flere forskellige monteringsmetoder og nogle varianter er også boldbeskyttelsescertificeret, i henhold til VDE 0710-13.
Lysstyring for industri og høje højder
Vi tilbyder e-Sense Move Highbay som er et lysstyringssystem udviklet til industri og høje højder. Systemet er udstyret med både mikrobølgesensor og PIR-sensor i samme enhed, hvilket gør, at du kan skifte mellem de to teknikker til bevægelsesdetektering eller anvende begge dele samtidigt. Når en sensor detekterer tilstedeværelse, tændes et forudindstillet antal armaturer på et defineret niveau, hvilket giver en jævn og energieffektiv belysning af hele rummet.
Reference
IKEA Distribution Services
Reference
PostNL
Kontakt os, så vi kan drøfte dit næste projekt
Vi ved, at både udfordringer og behov er forskellige, alt efter hvem du er, og hvilken fase af projektet du er i. Vores viden om projekteringsprocessen gør at vi altid er klar, til at rådgive dig, så du opnår det mest optimale resultat.